Når man surfer på Internettet, efterlader hver bruger digitale spor, også i form af personlige oplysninger. Disse gemmes, evalueres eller videresælges normalt af udbyderne. Derudover kan følsomme data og billeder meget let overføres fra Drit
1. Hvad er personlige rettigheder?
Grundloven giver alle ret til frit at udvikle deres personlighed, forudsat at de ikke krænker andres rettigheder. Samtidig beskytter den såkaldte generelle personlighedsret et individ mod indblanding i sit livsområde af tredjemand. Den generelle personlighedsret stammer fra to artikler i grundloven:
"Menneskelig værdighed er ukrænkelig. Det er alle statslige myndigheders pligt at respektere og beskytte dem. " [Kunst. 1 afsnit 1 GG]
"Enhver har ret til den frie udvikling af sin personlighed, så længe han ikke krænker andres rettigheder og ikke krænker den forfatningsmæssige orden eller moralloven." [Kunst. 2 afsnit 1 GG]
Den generelle personlighedsret er en meget bred grundlæggende rettighed, der kan systematiseres gennem dannelsen af talrige såkaldte case-grupper:
- Beskyttelse af ære
- Beskyttelse af privatlivets fred og privatliv
- Beskyttelse mod forvrængning og forkert fremstilling af udsagn
- Ret til selvbestemmelse om, hvordan man ønsker at blive præsenteret offentligt
- Ret til fritagelse for at undertrykke erklæringer, der ikke er fremsat
- Ret til informativ selvbestemmelse
- Grundlæggende ret til fortrolighed og integritet af informationsteknologiske systemer
Generelle personlige rettigheder beskytter dig ikke kun mod andres overtrædelse af loven, men de forpligter dig også til at beskytte andres rettigheder. I tilfælde af krænkelser af andres personlige rettigheder må man forvente juridiske konsekvenser. Disse spænder fra skriftlige advarsler til bøder, som retten tildeler den skadelidte.
2. Personlige rettigheder på Internettet
En persons personlige rettigheder gælder naturligvis også på Internettet. Ikke desto mindre sker der tusindvis af krænkelser af disse rettigheder hver dag, især på ratingportaler og i sociale netværk. Æresbeskyttelsen, retten til eget image og retten til informativ selvbestemmelse er særlig relevant for de fleste internetbrugere:
Æresbeskyttelse: Ingen må blive såret i deres personlige ære. Fornærmende udsagn om en person, f.eks. I et opslag på sociale medier eller i et forum, er generelt ikke tilladt. Falske handlinger må heller ikke spredes om en person online. Enhver, der er berørt af cybermobning eller lignende, skal først skrive et brev, der beder platformens operatør om at slette det ærekrænkende indlæg. I det næste trin kan du handle mod den person, der ulovligt får adgang til indholdet
is har spredt sig. I et sådant tilfælde bør du søge råd fra en advokat om, i hvilket omfang krav stammer fra dette, såsom krav om erstatning eller erstatning for smerte og lidelse. EU -initiativet klik sikkert en førstehjælpsapp udviklet med specifikke adfærdstip.
Ret til dit eget billede: I princippet har enhver person ret til selv at bestemme, om og hvordan billeder, som de kan ses på, bliver offentliggjort. Omvendt betyder dette: Ingen må sende billeder af andre på Internettet uden tilladelse. Så hvis du finder fotos af dig selv på Internettet, som du ikke vil se der, og som du ikke har givet samtykke til offentliggørelse, f.eks. Ugunstige festbilleder, har du ret til at slette disse billeder. Billeder må kun offentliggøres uden samtykke under visse betingelser:
1. Portrætter fra samtidshistorien (f.eks. Statsoverhoveder, kunstnere eller forskere)
2. Billeder, hvor folk kun optræder som tilbehør ved siden af et landskab eller et andet sted (f.eks. Turist ved siden af et syn)
3. Billeder af møder, elevatorer og lignende begivenheder, hvor de afbildede personer deltog (f.eks. Demonstranter)
4. Portrætter, der ikke er lavet på bestilling, forudsat at formidlingen eller udstillingen tjener en større interesse for kunst.
Ret til informativ selvbestemmelse: Enhver har ret til selv at bestemme, hvilke personoplysninger der skal bruges og videregives. Hvis en virksomhed anvender personoplysninger, har den pågældende en juridisk ret til oplysninger om opbevaring og formål med disse data. Hvis virksomheden har gemt mere end bare adressedata, kan den pågældende insistere på, at dataene slettes, medmindre han har indgået et kontraktforhold med virksomheden, der angiver noget andet. Sidstnævnte sker normalt, hvis du udtrykkeligt accepterer databeskyttelse og vilkår for brug i bytte for gratis brug af tjenester.
3. Databeskyttelse som beskyttelse af fortrolige oplysninger
Uanset om det er portaler, sociale medier, onlinebutikker eller søgemaskiner - med mange kommercielle onlinetjenester, der ved første øjekast kan bruges gratis, ender du med at betale med de digitale spor, du efterlader. Selvom du ikke indtaster personlige data, som du ville med en online ordre, men kun surfer på kommercielle websteder, efterlader du data, som hele forretningsmodeller er baseret på. I mange tilfælde registreres og evalueres i det mindste IP -adressen, det tidligere besøgte websted og surfeadfærd. Hidtil har Federal Data Protection Act (BDSG) til formål at "beskytte enkeltpersoner mod at få deres personlige rettigheder forringet ved håndtering af deres personoplysninger" (afsnit 1 (1)). Endvidere hedder det i § 3a dataundgåelse og dataøkonomi, at indsamling, behandling og brug af personoplysninger og valg og design af databehandlingssystemer bør være rettet mod målet om indsamling, behandling eller brug af så få personoplysninger som muligt. Især skal personoplysninger anonymiseres eller pseudonymiseres, for så vidt dette er muligt i henhold til den påtænkte anvendelse og ikke kræver en uforholdsmæssig stor indsats i forhold til det påtænkte beskyttelsesformål. Men da den føderale databeskyttelseslov er baseret på det europæiske databeskyttelsesdirektiv 95/46 / EF fra 1995, er den nu delvist forældet og upræcis. Men den 25. maj 2022-2023, efter mange års forhandlinger, træder den nye EU General Data Protection Regulation (GDPR) endelig i kraft i EU-medlemsstaterne. Dette giver endelig forbrugerne mere retssikkerhed i individuelle spørgsmål og forbedret beskyttelse af deres personoplysninger.
4. Den bedste beskyttelse: dataøkonomi!
Den nemmeste måde at beskytte dine personlige data og dermed dit privatliv på er at efterlade så lidt data som muligt, når du surfer på Internettet eller bruger onlinetjenester. Dette princip om dataøkonomi betyder, at du kun afslører de oplysninger om dig selv, der er absolut nødvendige for at bruge en tjeneste. Databeskyttelsesrådgivere råder forbrugerne til at være tilbageholdende med at videregive personoplysninger, der går ud over de oplysninger, der er absolut nødvendige for forretningsforholdet. Også på sociale medier bør du nøje overveje, hvem der har lov til at se hvilke oplysninger og foretage de relevante indstillinger.
5. Tips og tricks til mere databeskyttelse
Med et par tricks og den rigtige software kan du beskytte følsomme data mod tredjeparts adgang eller simpelthen efterlade mindre data online:
- Midlertidig mailadresse: Med en midlertidig e -mail -adresse kan du registrere dig på websteder, i fora eller blogs. Fordelen: Der er mindre spam på den faktiske e -mail -adresse, og anonymiteten opretholdes ved at bruge en adresse, der ikke tillader at drage nogen konklusioner om det rigtige navn.
- Browserudvidelser mod sporing: Udbyderen Mozilla Firefox integrerer sporingsbeskyttelse i sin browser, som dog først skal aktiveres eksplicit i indstillingerne. Desværre tilbyder andre producenter slet ikke en sådan beskyttelsesfunktion. Hvis du vil være på den sikre side, skal du bruge gratis software som Ghostery til sporing af beskyttelse, som let kan integreres i de fleste browsere.
- Alternative budbringere: Skift til en alternativ messenger kan hjælpe med at øge beskyttelse af fortrolige oplysninger. For eksempel kræver den schweiziske udbyder Threema ikke et telefonnummer eller en e-mail-adresse ved registrering og tilbyder samtidig ende-til-ende-kryptering.
- Krypteringsteknologier: En effektiv metode til at beskytte følsomme data mod tredjeparts adgang er datakryptering. Skydata, e -mail -vedhæftede filer og databærere kan relativt let krypteres ved hjælp af speciel software.
Billedkilder:
Billede 1: fotolia.com © denisismagilov; # 186916868
