Computervirus: Disse er de største trusler mod din computer

En oversigt over mulige vira, og hvad du kan gøre ved dem

Computervirus er allestedsnærværende i den digitale tidsalder. Hvis du surfer regelmæssigt på nettet, er din computer bestemt blevet inficeret af en computervirus på et tidspunkt. Men hvad er sådan en virus alligevel, og hvordan kommer den ind på din computer? Vi forklarer her på en letforståelig måde, hvordan internetvirusser fungerer, og hvordan du kan beskytte dig selv.

Hvad er en computervirus?

En computervirus er et computerprogram eller programkode, der utilsigtet er installeret på en computer eller smartphone ved hjælp af et værtsprogram. Der kan virussen manipulere computeren, udføre skadelige funktioner eller beskadige filer. Computervirus er malware, men de adskiller sig fra orme eller trojanere ved at de kan reproducere og sprede sig. Den skade computervirus kan forårsage, hvordan du kan få hjælp til computervirus og yderligere svar på de tolv vigtigste spørgsmål om computervirus kan findes her.

Hvor længe har computervirus eksisteret?

Tanken om, at der er et computerprogram, der reproducerer sig selv og dermed spreder sig, har eksisteret siden slutningen af 1940'erne. På det tidspunkt fremlagde matematikeren John von Neumann et tilsvarende speciale. Som et resultat behandlede andre forskere fænomenet det selvudbredende computerprogram. Den såkaldte "creeper virus" betragtes som den første computervirus, der blev navngivet i verden. Det var et eksperiment af forskere. De udviklede et program, der spredte sig uafhængigt i "Arpanet", forløberen for nutidens World Wide Web. I modsætning til vira, der er i omløb i dag, er "Creeper" en harmløs testvariant.

Skadelige vira blev ikke bragt i omløb af kriminelle før i 1980'erne, da det kommercielle internet tog fart rundt om i verden.

Hvor har computervirus deres navn fra?

Vi kender alle vira. De kan udløse løbende næse, feber eller andre symptomer på sygdom. En karakteristisk egenskab ved vira er imidlertid, at de kan reproducere og sprede sig. Computervirus har også denne egenskab. Derfor kaldes de det.

Der findes mange forskellige typer computervirus. De spiller en central rolle i IT -sikkerhed. Det er vigtigt at kende forskellene, så du bedre kan beskytte dig selv mod dem.

Hvilke typer computervirus er der?

Computervirus, som trojanere eller orme, er en stor del af malware. Virusser er kendetegnet ved, at de kan sprede sig selv, sammenlignelige med vira, der angriber levende væsener.

Denne tabel viser overvejende alle almindelige typer computervirus baseret på deres centrale egenskaber, hvordan de fungerer, og hvor farlige de er.

Type computervirus	egenskaber	funktionalitet	Farepotentiale og beskyttelse
Mail vira	E-mail-vira karakteriseres enten af en vedhæftet fil eller en fil, der er skjult i mailteksten. Vedhæftede filers udvidelser er camoufleret med "normale" filtypenavne, f.eks. .Docx, .pdf eller .xls. Faktisk er der en eksekverbar fil som .exe eller .dll vedhæftet.	Computervirus er i en vedhæftet fil til en e -mail. Så snart brugeren åbner vedhæftede filer, begynder den malware, den indeholder, at fungere. Virussen findes i et HTML -tekstelement i mailen. Den ondsindede kode startes, så snart HTML -filen er indlæst i e -mailen.	Enhver, der kommunikerer meget via e -mail, modtager e -mails hver dag. Dette øger risikoen for utilsigtet åbning af en inficeret bilag. Frem for alt er det vigtigt, at du kontrollerer, om den pågældende e-mail kommer fra en pålidelig afsender. Derudover bør du ikke have HTML i e-mails som standard indlæst af dit mailprogram, men kun efter bekræftelse. Hvis du finder en e -mail mistænkelig, kan den scannes af et almindeligt virusbeskyttelsesprogram, før du åbner den.
Softwarevirus (programvira)	Disse computervirus spredes via softwareoverførsler. Uden en opdateret virusscanner kan de ikke genkendes som malware. Softwarevirus spredes også ofte via formodede virusscannere. Brugeren advares om et "virusangreb" via et reklamebanner eller andre reklamer. Samtidig anbefales det at scanne med et "virusprogram", som programfilerne kan downloades gratis.	Brugeren indlæser den inficerede software på computerens harddisk ved at downloade den eller bruge en USB -stick. Med installationen af filen kan computervirus bosætte sig de ønskede steder på computeren og for eksempel spionere adgangskoder eller inficere andre filer og sprede sig gennem dem.	Softwarevirus er farlige for brugere, der leder efter gratis software på Internettet. Under alle omstændigheder bør du kun downloade filer fra officielle producentwebsteder. Inden du installerer det, skal dit virusbeskyttelsesprogram kontrollere, om filen er inficeret.
Boot sektor vira	Disse vira gør sig ofte mærkbare, når computeren starter meget langsomt. Som navnet antyder, inficerer disse vira bootersektoren på computere. Han er ansvarlig for at indlæse dit operativsystem.	Boot sektor vira spredes traditionelt via flytbare medier. Denne type virus er nu hovedsagelig tilgængelig som en vedhæftet fil til e -mail.	Hvis du bruger e-mails regelmæssigt, skal du være særlig opmærksom på vedhæftede filer fra tredjepartsafsendere. Med den nyeste virusbeskyttelsessoftware registreres boot -vira normalt pålideligt. Det er vigtigt, at softwaren har en mailscanner.
Makrovira	Makrovira forklæder sig som såkaldte "makroer". Disse er små scripts, der kan bruges til kontorprogrammer. Softwaren gør det muligt f.eks. At integrere yderligere funktioner i Word -dokumenter.	Disse computervirus kommer ind på din computer via downloadede makroer. Makroerne tilbydes til Office -programmer som Word, Excel eller Powerpoint.	Hvis du ofte bruger Office -programmer med makroer, skal du omhyggeligt kontrollere den kilde, som den kommer fra, før du downloader makroen. En virusscanner med opdaterede virusdefinitioner er også vigtig.
Hukommelses-residente vira	Disse vira kan gøre sig bemærkelsesværdige blandt andet ved, at din hukommelse hurtigt bliver overbelastet.	Hukommelses-residente vira ligger i computerens hovedhukommelse (RAM). Det er her, du normalt fjerner den originale virusfil. På denne måde forbliver du camoufleret i arbejdshukommelsen og kan udføre de opgaver, der er programmeret af kriminelle der.	Disse vira spredes via e-mail samt via inficerede downloads eller lagermedier. Fordi hukommelsesresiderede vira virker direkte i hukommelsen, er de mere farlige, fordi de er sværere at opdage. Et kraftfuldt antivirusprogram, der kontrollerer alle indgående filer, er særligt effektivt her.
Vira med direkte handling	Disse computervirus angriber for det meste eksekverbare filer, f.eks. .Com eller .exe. Så sletter de sig selv. Disse vira er de letteste for kriminelle at programmere. På den anden side er detektionsgraden af virusbeskyttelsesprogrammer også meget høj.	Så snart denne virus lander på din computer, begynder den at scanne din computer efter .exe- eller .com -filer. Hvis den har fundet egnede filer, inficerer den dem og sletter derefter sig selv. Det kan i sidste ende sprede sig gennem disse filer eller udføre sin ondsindede kode.	Disse vira spredes via downloads eller vedhæftede filer via e -mail. Opdaterede virusdefinitioner og et moderne antivirusprogram kan hurtigt opdage og eliminere virus, der virker direkte.
Multipartite vira	Disse vira kan bremse din computer eller gøre dem næppe mærkbare.	Multipartite computervirus angriber både hovedhukommelsen og boot -sektoren. På denne måde “graver” vira meget dybt ned i dit computersystem og kan forårsage skade der. Mange af disse vira kan ikke fjernes med en enkelt scannings- og sletningsproces. Fordi så længe for eksempel kun hovedhukommelsen renses, kan virussen gendanne sig selv via startsektoren, hver gang computeren genstartes. Det er derfor, disse computervirusser også kaldes "boot sector vira".	Disse vira kan spredes via downloads, flytbare medier eller e-mail-vedhæftede filer. For at fjerne og beskytte mod disse typer vira har du brug for et kraftfuldt antivirusprogram, der kontrollerer startsektoren og hukommelsen under scanningen.
Polymorfe virus	Ligesom andre vira kan polymorfe vira begrænse din computers funktionalitet.	Disse vira inficerer en computer og begynder derefter at ændre deres struktur.	Ligesom andre vira kommer polymorfe vira også på en computer via e -mail -vedhæftede filer eller softwareoverførsler. Da de kan ændre sig efter angrebet, har virusbeskyttelsesprogrammer en særlig vanskelig tid til at opdage denne malware. Det er derfor vigtigt, at du holder virusdefinitionerne af din antivirussoftware opdateret, og at du foretager regelmæssige scanninger.

Som du kan se, finder computervirus mange måder at komme ind på din computer så ubemærket som muligt. Uanset hvilken type computervirus, skal du selv være forsigtig med internetoverførsler og e-mail-vedhæftede filer. Et opdateret virusbeskyttelsesprogram kan også varmt anbefales. Du kan kontrollere ydelsen af dit virusprogram med en testvirus.

Hvordan adskiller computervirus sig fra internetorme eller trojanere?

Ligesom en trojansk hest har en computervirus også brug for en såkaldt "vært" for at inficere et system. Orme har derimod ikke brug for en vært for at sprede sig.

Orme og vira har dog det tilfælles, at de kan reproducere sig selv. Trojanske heste kan sprede både orme og vira, mens vira ikke selv "transporterer" anden malware.

Disse vira har gjort det til nyhederne på grund af deres farlighed

• harmløse vira: Computervirus, der ikke er blevet brugt til at skade historien, men hovedsageligt for "sjov", er Creeper-virussen fra 1971, Elk Cloner, der reciterede små digte, eller Iko-Tako-virus, som konverterer billeder til programmer gennem billeder Erstattet blæksprutter.
• ondsindede vira: En af de mest skadelige computervirus var "I love you virus". I år 2000 forårsagede det skader anslået til ni milliarder amerikanske dollars verden over og ødelagde dataene for over 50 millioner internetbrugere. Sobig.F -virussen var endnu mere skadelig. Det siges at have forårsaget mere end 37 milliarder amerikanske dollars i skade på verdensplan og delvist påvirket flytrafikken i Nordamerika. "Mydoom -virussen" modtog også grusom berygtelse. På dagen for dens værste indflydelse siges det at have bremset dele af internettet med op til ti procent.

Nuværende trussel: Fileløs virus

Et forholdsvis nyt fænomen inden for malware er såkaldte "fileless vira". Disse computervirus behøver ikke lange rækker af ondsindet kode og er derfor meget vanskelige at opdage ved hjælp af virusbeskyttelsesprogrammer.

Den såkaldte "Power Shell" bliver ofte angrebet af Windows. Dette gør det muligt for kriminelle med filøse vira at få kontrol over en pc.

Det, der er særlig almindeligt, er, at et lille script skjult i HTML -koden i en e -mail eller endda et websted er nok til at inficere en computer. Gode nyheder: Indtil nu har de filløse vira hovedsageligt udnyttet sikkerhedshuller i browseren eller i Office -programmer. Endnu en grund til, at du skal holde din software opdateret. Dette gælder især for din internetbrowser.

Konklusion: Flere trusler fra computervirus

Som du har set, kan computervirus forårsage kaos på mange forskellige måder. Det er derfor desto vigtigere, at du opdaterer dit antivirusprogram regelmæssigt, så du kan afværge de nyeste trusler fra computervirus, computerorme og anden malware.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan jeg beskytte mig selv mod computervirus?

Der er to udgangspunkt for at beskytte dig selv mod computervirus: teknologi og din brugsadfærd.

Tekniske forholdsregler:

• Antivirusprogrammer: Der findes nu en lang række kraftfulde antivirusprogrammer, der pålideligt kan beskytte din computer mod virusangreb. Brug et af disse programmer.
• Hold antivirusprogrammer opdaterede: Download altid nye opdateringer til virusbeskyttelsesprogrammer. Fordi disse opdateringer indeholder de nyeste varianter af computervirus. En opdatering kan sammenlignes med en vaccination. Opdateringen skal altid være forberedt på de seneste farer for effektivt at kunne beskytte sig selv.
• Opdater dit operativsystem regelmæssigt: Computervirus bruger ofte kendte sikkerhedshuller til at inficere din computer. For at lukke disse smuthuller skal du altid bruge den nyeste version af dit operativsystem.
• Opdater dine computerprogrammer regelmæssigt: kriminelle udnytter svagheder i forældet software til at bringe computervirus i omløb. Ved at opdatere softwaren minimerer du risikoen for, at din computer bliver inficeret af en virus.

Forebyggelse efter den type computerbrug:

• Download kun filer fra kendte og pålidelige kilder: Når du downloader filer fra Internettet, skal du sørge for, at de kommer fra velrenommerede kilder. Undgå f.eks. Downloads fra fora.
• Åbn kun vedhæftede filer fra afsendere, du kender: Hvis du sender dig ukendte e-mails med vedhæftede filer, skal du ikke åbne dem, men snarere slette dem med det samme.
• Åbn ikke nogen e-mails med ukendte filudvidelser: Hvis du er usikker på, om filtypen til en vedhæftet fil virkelig er korrekt, skal du ikke åbne e-mailen og hellere spørge afsenderen igen.
• Begræns brugerrettigheder på din pc: Ved at begrænse brugerrettigheder kan du ofte forhindre computervirus i selvstændigt at ændre filer med andre brugere.
• Klik ikke på links, du finder på sociale medier uden at tænke dig om to gange: malware kan spredes "viralt" i ordets egentlige betydning, især via sociale medier. Hvis du vil klikke på et link i et indlæg, skal du på forhånd kontrollere grundigt, hvad linkmålet er.
• Gå ikke i panik, hvis der dukker en tvivlsom besked op på din pc: Mange kriminelle forsøger at drage fordel af internetbrugernes usikkerhed ved at sprede falske advarselsmeddelelser. Ved at klikke på meddelelsen bliver computeren inficeret med en virus. Antag, at velrenommerede antivirusprogrammer ikke sender sådanne meddelelser.
• Brug ikke makroer i Office -programmer: Makroer er eksekverbare filer i Office -programmer, f.eks. Microsoft Word. Disse elementer er som standard deaktiveret af Microsoft. Aktiver ikke dette, hvis en ukendt kilde beder dig om at gøre det.

Er min smartphone automatisk beskyttet mod computervirus?

Computervirus kan også inficere smartphones. Dette sker dog langt sjældnere end infektion af stationære pc'er eller notebooks. Ikke desto mindre skal du være forsigtig, når du bruger internettet og åbner ukendte filvedhæftede filer, samt downloader apps fra ukendte udviklere.

For at sikre, at du ikke downloader malware på din smartphone, bør du kun bruge apps og applikationer, der er tilgængelige i appbutikkerne på de populære iOS- eller Android -operativsystemer.