Beskyt dig selv mod spyware på Internettet

Find spyware og beskytt dig selv

Du har sikkert hørt om spyware før. Men ved du præcis, hvordan denne malware fungerer, hvilke varianter der er, og hvordan du bedst kan beskytte dig selv og din pc mod spionage fra kriminelle? Du kan gøre det.

Hvad er spyware?

Spyware er malware, der udspionerer aktiviteter og data fra brugere på deres computere. De stjålne oplysninger kan derefter bruges til yderligere kriminelle aktiviteter.

Kuffertordet "spyware" består af ordene "spion" (engelsk for "spion") og "software". Det er faktisk "spionsoftware". Det der lyder som en hemmelig tjeneste har normalt et meget simpelt formål: Kriminelle hackere vil bruge dine data, f.eks. Til at sælge dem.

Spyware kan inficere stationære pc'er såvel som Apple -computere eller smartphones. For at det kan bruges, skal softwaren være installeret på den tilsvarende enhed. Som med anden malware installeres den uden brugerens samtykke eller viden.

Det er karakteristisk for spyware at inficere så mange computere som muligt på én gang. Af denne grund sendes spyware ofte via vedhæftede filer til stjålne eller bulk -e -mail -adresser.

Hvordan kommer spyware ind på en computer?

Ligesom enhver anden malware kan spyware også komme ind på din computer. For at gøre dette bruger det sikkerhedshuller i dit pc -system eller din firewall, der f.eks. Er blevet spioneret på med en exploit. Infektion med spyware er også mulig ved hjælp af trojanske heste. Spyware bruger stadig disse måder til at inficere computere:

Software downloads	Spyware kan installeres på en computer forklædt som et nyttigt program. Ofte henvises der til overførsel af mange forskellige data i vilkårene, som de fleste brugere bekræfter ulæst. Der er også inficerede downloads, hvor hverken udbyderen eller brugeren ved, at download indeholder spyware.
Inficerede websteder	Der er ondsindede websteder på nettet, der kun er beregnet til at distribuere spyware og anden malware. Der kan det være nok at klikke på et forkert link for at installere spyware, fx som en falsk browser-plug-in. Det er også muligt, at spyware er installeret på offerets computer via falske reklamebannere. Denne variant er også kendt som "drive-by download".
Forkert produktpromovering	Nogle spyware præsenterer sig tilsyneladende som et nyttigt program, ofte også som formodet antivirussoftware. Så snart brugeren har installeret programmet, kan spyware normalt ikke fjernes uden omfattende brug af rigtige virusscannere.
Freeware som en softwarepakke	Softwarebundter er ofte attraktive for brugerne. De lover gratis programmer at downloade. Sådanne pakker skjuler imidlertid ofte spyware -programmer, der er installeret, når den software, der faktisk anmodes om, er installeret.
App downloads	Spyware kan installeres på mobile enheder via apps, der f.eks. Ikke kommer fra App Store eller Google Play Store.

Som du kan se, kan spyware spredes på en række forskellige måder. Den mest almindelige distributionsmetode er Internettet.

Hvor længe har spyware eksisteret?

"Spyware" er blevet talt om siden 1996. På det tidspunkt blev denne variant af malware først nævnt i et specialmagasin. I en pressemeddelelse, der blev offentliggjort i 1999, blev spyware brugt igen. Derfra fandt udtrykket vej til massemedierne. Endelig, i 2000, blev det første anti-spyware-program lanceret.

Windows -computere og Android -smartphones er blandt de mest populære mål for spyware, fordi de er mest udbredt rundt om i verden. Imidlertid er Apple -brugere eller Linux -systemer ikke automatisk bedre beskyttet mod spyware. For udviklere af spyware er ondsindede programmer simpelthen mere lukrative, da de kan inficere en så bred vifte af brugere som muligt.

Info: Spyware vs. Adware

Spyware forveksles ofte med adware. Mens spyware primært sigter mod at stjæle brugerdata fra pc'er eller smartphones, viser adware uønskede reklamer og videresender oplysninger om brugeradfærd til virksomheder.

Spyware: Typer og egenskaber

Spyware kan let kategoriseres baseret på dets formål:

Adgangskode tyveri:	Ligesom phishing er spyware ofte programmeret til at stjæle adgangskoder og især få adgang til data. Spywaren overfører login -data til kriminelle hackere, som derefter sælger dem eller bruger dem selv, f.eks. Til at udføre online -ordrer med den stjålne identitet.
Bank Trojanere:	Spyware er også tilgængelig som såkaldt "banking trojanere". Disse ondsindede programmer bruges specifikt til at stjæle online bankdata. For at gøre dette drager de fordel af sikkerhedshuller i browsere eller netværk.
Keylogger:	Såkaldte "keyloggers" gemmer alle tastetryk foretaget af brugeren og sender dataene til udviklerne. Med de stjålne data kan brugere f.eks. Afpresses.
Infostealer:	Denne form for spy -malware indsamler så mange oplysninger om den inficerede maskine, som den kan. Dette omfatter e -mail -adresser, adgangskoder, brugernavne, dokumenter, oplysninger om operativsystemet eller bankoplysninger.

Grundlæggende handler spyware altid om at udspionere data, indsamle dem og sende dem til skaberen af malware.

Hvilken skade kan spyware gøre?

Skaden forårsaget af spyware -angreb kan være lille eller meget stor. Det afhænger af, hvilke data cyberkriminelle stjæler, og hvad de i sidste ende gør med det. Hvis de for eksempel stjæler bankoplysningerne for mange tusinde brugere med en banktrojaner, kan skaden hurtigt løbe op i millioner. Hvis kun e -mail -adresser bliver stjålet, kan tyveriet føre til øget spam.

I alle tilfælde er det vigtigt, at du beskytter dig selv tilstrækkeligt mod spyware.

Findes der også Mac -spyware?

Selvfølgelig er der også spyware designet til Apple -computere. Men i lang tid koncentrerede de kriminelle hackere sig hovedsageligt om Windows -computere, fordi de er meget mere udbredt. Siden 2022-2023 har sikkerhedsbureauer og antivirusleverandører oplevet en stigning i Mac-spyware.

Mobil spyware - Er min smartphone sikker?

Mobil spyware er lumsk, fordi den ikke kan genkendes som en app eller et andet program og kører i baggrunden. Ingen smartphone- eller iPhone -bruger er beskyttet mod spyware. Det kan overføres via kort besked, WhatsApp eller andre budbringere. Overførsel er også mulig via en inficeret app.

Ud over kontaktdata kan mobil spyware også bruge GPS -data til at udspionere, hvor brugeren er i øjeblikket.

Spyware kommer på smartphones på tre typiske måder:

• Du bruger et usikkert, offentligt WLAN. Der forsøger angribere at komme til din smartphone via netværket for at installere spyware.
• Du bruger et forældet operativsystem til din mobiltelefon, eller du har ikke installeret de seneste opdateringer.
• Du downloader apps til din smartphone, der ikke er fra den officielle butik.

Med den stigende brug af mobiltelefoner bliver det mere og mere attraktivt for hackere at inficere smartphones med spyware. Normalt er smartphonen også "døråbner" for adgang til virksomhedsnetværk, hjemmenetværk og de enheder og computere, der er forbundet til dem.

Hvordan adskiller spyware sig fra malware?

Spyware er en underkategori af malware. Det tilhører derfor den store gruppe af malware, såsom computervirus, orme og ransomware. Ligesom anden malware kan spyware forårsage skade ved, at kriminelle stjæler vigtig information eller manipulerer computersystemer. Spyware kan forekomme individuelt eller for eksempel med keyloggers, computervirus eller som "bagage" af trojanske heste.

Spyware -kontrol: Hvordan ved jeg, om min computer er inficeret med spyware?

Generelt er det farlige ved spyware, at det i de fleste tilfælde forbliver meget iøjnefaldende og udfører alle handlinger i baggrunden. Men frem for alt kan der opstå anomalier, når spyware kombineres med anden malware. Hold f.eks. Øje med følgende tegn:

Reagerer din computer langsommere end normalt?

Programmer er tilbageholdende med at starte, og du har muligvis ikke adgang til din browser?

Fryser eller krasjer programmer ofte?

Vises det samme antal popup -vinduer på samme tid, når browseren startes?

Ændres startsiden i din browser konstant, eller er standardsøgemaskinen blevet ændret uden din indgriben?

Er der ikoner på systembakken, som du ikke kan identificere eller genkende?

Bliver du omdirigeret til andre søgemaskiner, når du laver en websøgning?

Åbner du utilsigtet andre websteder, når du klikker på et link?

Kan du pludselig se fejl i programmer eller apps, selvom programmerne har kørt uden problemer indtil videre?

Som du måske indser, gælder mange af disse symptomer også for anden malware. For at være sikker på, om dit system er inficeret med spyware, hjælper kun en virusscanning.

Her er praktiske tips til, hvordan du scanner mapper efter spyware og anden malware på Windows 7.

Hvad skal jeg gøre, hvis computeren er inficeret med spyware?

Hvis du eller din virusscanner har identificeret spyware på din computer, er der to muligheder.

Hvis du selv er så velbevandret i at bruge computere, ved du, hvor spyware rammes, og du kan bruge et værktøj til at finde de berørte filer. Dog kræves meget gode computerfærdigheder her. Bare at slette malware er ikke nok. Nogle spyware kan også gendanne sig selv med bits af kode, efter at systemet er startet. Dit system er kun sikkert igen, når alle dele af spyware er blevet fjernet fuldstændigt fra din computer.

Den enkleste løsning er imidlertid at få et kraftfuldt antivirusprogram til at scanne dit computersystem for malware. Softwaren finder normalt alle artefakter fra spyware og kan gendanne ændrede indstillinger og programfiler.

Meget vigtigt: Hvis du allerede er blevet offer for kreditkortbedrageri eller identitetstyveri som følge af spyware, er det bedst at kontakte den ansvarlige politistation og rapportere skaden. Kontakt også dit kreditkortselskab eller din husbank for at informere dem om mulig skade.

Sådan beskytter du dig selv mod spyware

Den bedste beskyttelse mod spyware er sikkerhedsbevidst adfærd, når du bruger internettet. Brugerne er trods alt stadig det største "sikkerhedshul" i computere. Her er hvad du skal gøre:

Download kun fra velrenommerede websteder og download kun software, som du kan stole på kilden til.

Åbn kun e -mails fra afsendere, du kender, eller fra afsendere, du kan stole på. Du kan genkende tvivlsomme afsendere, f.eks. Ved kryptiske e-mail-adresser eller forkerte emnelinjer.

Det er bedst at holde musen over den, før du klikker på et link på Internettet. På denne måde kan du se nederst i browseren, hvilken URL klikket fører dig til.

Brug virusbeskyttelsessoftware med en real-time scanner. Denne scanning giver dig mulighed for at surfe meget sikkert på internettet. Fordi mulige trusler genkendes, før de forårsager skade.

Hold altid dit operativsystem, software og apps opdateret. Åbne sikkerhedshuller lukkes regelmæssigt af opdateringer fra producenten.

Kør regelmæssige scanninger efter malware. Det er bedst at indstille dit virusbeskyttelsesprogram, så virusscanninger udføres automatisk, f.eks. Ugentligt.

Det er bedst kun at installere browserudvidelser fra browserudbyderens respektive butik. Dette vil minimere sandsynligheden for, at plug-in'et er inficeret med spyware.

Opdater dit virusbeskyttelsesprogram regelmæssigt. Programmet genkender kun aktuelle trusler med de nyeste malware -definitioner.

Har du også brug for Windows Advanced Protector System?

Konklusion: Spyware kan forårsage stor skade ubemærket

Da spyware ofte fungerer "under radaren", er det svært for lægfolk at opdage. Derfor er forebyggelse særlig vigtig. Kontroller din egen brugeradfærd, og kombiner din forsigtighed med et kraftfuldt virusbeskyttelsesprogram. Så du er godt forberedt mod spyware.